Arbejde hos Cloetta
Cloetta er en arbejdsplads med en stærk kultur, hvor vi hver dag stræber efter at leve op til vores værdier!
Hos Cloetta er vi mere end bare en arbejdsplads – vi er et team, der arbejder sammen for at bringe de bedste slikoplevelser til verden. Her er det ikke kun de fantastiske produkter, der gør os stolte, men også den kultur og de værdier, vi deler. Fra dag ét bliver du en del af et arbejdsfællesskab, hvor passion, samarbejde og stolthed er drivkræfterne bag alt, hvad vi gør. Vores medarbejdere er hjertet i virksomheden, og det er deres engagement og dedikation, der gør arbejdet i Cloetta både spændende og meningsfuldt.
Vi har taget en snak med to af vores kollegaer, der arbejder med vores produkter ude i landets butikker:
Mikkel Svendson, Butikskonsulent i Københavnsområdet
Hvorfor valgte du at søge et job hos Cloetta?
Jeg ønskede at komme ud på landevejen efter otte år i detailhandel, men det var vigtigt for mig at vælge den rette arbejdsplads. Jeg tænkte tilbage på de sælgere og konsulenter, jeg tidligere havde haft et godt samarbejde med, og Cloetta lå øverst på listen.
De udstrålede altid professionalisme og engagement, når de kom i min butik. Så da jeg hørte om en ledig stilling, greb jeg chancen og søgte jobbet.
Hvad er det bedste ved at arbejde hos Cloetta?
Jeg elsker den aktive del af arbejdet – det passer perfekt til mig, da jeg aldrig har været typen, der sidder stille. Det er også utrolig motiverende at kunne se den forskel, jeg gør i butikkerne, når opgaverne er løst, og resultaterne står tydeligt frem.
Hvad kendetegner Cloetta som arbejdsplads?
Det, der virkelig kendetegner Cloetta, er medarbejderne. Det er fantastisk at være et sted, hvor man mærker passionen for arbejdet hver eneste dag. Mine kollegaer udstråler både glæde og stolthed over det, de laver, og det smitter på hele arbejdspladsen.
Hvorfor skal man søge et arbejde hos Cloetta?
Hvis du ønsker en hverdag, der aldrig er helt ens, og elsker at møde nye mennesker, er Cloetta det rette sted for dig. Her får du friheden til at planlægge din uge, som det passer dig, samtidig med at du bliver en del af et stærkt team, hvor kollegaerne altid står klar til at hjælpe. Det er en arbejdsplads fyldt med energi og samarbejde.
Hvilke af Cloettas værdier betyder mest for dig i dit arbejde?
Team Play betyder rigtig meget for mig, fordi jeg mener, det er nøglen til succes. I vores team er vi gode til at støtte hinanden, uanset om opgaverne er store eller små. Det skaber et stærkt sammenhold og et miljø, hvor man føler sig værdsat.
Hvordan kommer Cloettas værdier til udtryk i dit daglige arbejde?
Pride er en vigtig værdi for mig. Jeg elsker at sørge for, at butikkerne ser godt ud og fungerer optimalt, når jeg er færdig med mit arbejde. Der er en stor tilfredsstillelse i at kunne gå fra butikken med en følelse af, at alt spiller.
Hvilket stykke slik kendetegner dig bedst? Og hvorfor?
Det må være Center – ligesom mig er den hård udenpå, men blød indeni. Og så smager den fantastisk, hvilket heller ikke er nogen dårlig egenskab.
Heidi Jensen, Salgskonsulent i Midtjylland
Hvorfor valgte du at søge et job hos Cloetta?
Jeg har tidligere arbejdet i virksomheder med egne produkter, og jeg savnede den stolthed og passion, der opstår, når man repræsenterer noget, man virkelig føler ejerskab for. At kunne sige med ægte entusiasme: “Her arbejder jeg!” er vigtigt for mig. Derfor valgte jeg Cloetta – en arbejdsplads med stærke brands, jeg er stolt af at stå bag.
Hvad er det bedste ved at arbejde hos Cloetta?
Uden tvivl vores fantastiske produkter, samarbejdsånden, mine dygtige kollegaer og vores kunder. Det er også inspirerende at mærke den passion, mine kollegaer lægger i deres arbejde – det smitter og gør en forskel i hverdagen.
Hvad kendetegner Cloetta som arbejdsplads?
Cloetta er en arbejdsplads med højt til loftet og kort afstand mellem “marken” og kontoret. Det betyder, at du nemt kan tage telefonen og få svar, hvis du mangler noget – kommunikationen er direkte og enkel.
Hvilke af Cloettas værdier betyder mest for dig i dit arbejde?
Pride og Team Play er de værdier, der betyder mest for mig. De ligger tæt på mit hjerte og afspejler virkelig, hvordan jeg arbejder.
Hvordan kommer Cloettas værdier til udtryk i dit daglige arbejde?
Focus: Jeg planlægger mit arbejde og holder fokus på de målsætninger, som virksomheden har sat. Team Play: Jeg er i daglig dialog med mit team, og samarbejdet mellem os er en vigtig drivkraft. Passion: Jeg kæmper for at sikre de bedste placeringer i butikkerne og føler at jeg gør en forskel hver dag. Pride: Jeg svarer med stolthed, når nogen spørger, hvor jeg arbejder – Cloetta er en del af min identitet.
Hvilket stykke slik kendetegner dig bedst? Og hvorfor?
Läkerol! Som sloganet siger: “Läkerol makes people talk.” Det afspejler min evne til at kommunikere og skabe forbindelser med andre.